fredag den 28. august 2009

Hurtig update på boligsituationen

Vi er nu blevet indkvarteret i vores nye lejlighed og eneste minus er 4 mand i samme rum. Ellers er der alt hvad der skal bruges opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler samt et fint køkken. Vi bruger mest tiden her på "Club La Santa" på at svømme og træne, da der er vildt gode faciliteter.
"Hovedgaden" med de nye boliger på campus
Vi bor i den her type bygning
Vores badeværelse

Vaskerummet
Vores tomandsværelse inkl. Anders Ø

Vores opholdsstue inkl. Mads og Jeppe
Vores køkken
Vores 4-Mandsværelse


søndag den 23. august 2009

Fodbold, Beckham og en spæd start på GMU


Vi ankom uden problemer til Washington og fandt vors hostel. Derpå brugte vi lidt tid på sightseeing hurtigt resume. Capitol Hill fra distancen, en eller anden oblisk og en gammel mand på en stol.



Alt sammen meget godt men der findes sjovere ting. Derfor var det efter at have været på lidt sightseeing i Washington tid til noget mere seriøst. Ikke flere memorials, constitutions og hvide huse, nej turen gik til templet for mænd, fundamentet nationer er bygget på nemlig Fodbold Stadion (Robert F. Kennedy Memorial Stadium). Tilfældigvis havde fodboldens Jesus valgt at kigge forbi i sikkelse af David Beckham, der med sit hold LA Galaxy mødte D.C United.


Det silede ned men det lader ikke til at stoppe Amerikanerne, som ikke lige sådan opgive deres tailgaiting. Et koncept hvor folk kommer et par timer før kampstart med grill og øl(beer-cakes) på ladet af trucken og hygger. Fodbold og Andre sportsgrene kunne virkelig lære noget heraf. På to år er tailgaiting hos D.C United gået fra 20-30 personer til flere tusinder alt efter vejr og modstander.



Vi fik forvildet os ned til en gruppering med trøjer der stod Barra Brava på og kom i kontakt med Steven. Det viste sig at være en af hovedmændene i D.C Uniteds største fangruppe(http://www.barra-brava.com/). Gruppen er sponsoret af peroni (respekt) som leverer øl til deres Tailgaiting og der gik ikke lang tid før vi var inviteret til hottere og øl og kom til at stå sammen med gruppen på stadion.

Der går nok ikke så lang tid før vi er meldt ind i fanklubben som vi var meget imponeret over. Jeg er allerede blevet papfan.
Fanklubben ses her og lavede masser af god stemning på tribunerne.

Til kampen havde gruppen lavet en lille gimmick. Der har været rygter om at Landon Donovan fra Galaxy havde svineinfluenza og fangruppen skulle ikke smittes(undtaget selvfølgelig under den obligatoriske national anthem)

Kampen endte 0-0 mens niveauet og intensiteten på dagen passede til en dansk 1.div mellem Brabrand - Næstved og kun Barra Brava gjorde det til en oplevelse. Beckham luntede i hvert fald rundt og kedede sig det meste af kampen samt surmulede en del (Man forstår godt hvorfor han gerne vil spille i en bedre liga efter denne kamp). Thumbs up for stemning og thumbs down for niveau til US Soccer

Kampen blev enden på opholdet i Washington og idag søndag har vi fået værelse efter at have været sendt rundt i systemet og gået uni tyndt. Jeg ved ikke hvad vi har gjordt eller hvornår vi blev anholdt, men vi er i hvert fald endt i Vestre Fængsel.


Som det ses mangler der kun tykke Bertha, den ukrainske husholderske før drømmen om et ophold i en østtysk opdragelseslejr bliver opfyldt. Vi har dog fået lovning på at blive overflyttet til et åbent fængsel i nærmeste fremtid.

Den næste tid byder på intro som jeg ikke gider kede nogen med så kig med når der sker noget spændende igen

mandag den 17. august 2009

Nedtælling til afgang

Dette er så starten på et kortere ophold i USA, hvor der skal studeres på George Mason University. Efter en lang sommer hvor papirer, dokumenter og visum har ligget i baghovedet hele tiden, er det meste ved at være på plads.

Flyet letter kl 9 torsdag formiddag imod Washington og en lettere usikker fremtid, da vi ikke ved om vi har et sted at bo før vi kommer derover. Men no worries med en tandbørste, et visakort og sit pas kan man komme langt.

Min plan er at lave en ugentlig opdatering på denne blog, hvor jeg vil fokusere på hvordan det er at studere i USA. Jeg skal studere Sport Management og derfor vil bloggen også bære præg af de forhåbentlig mange sportsoplevelser vi skal have. Så hvis man interesserer sig lidt for sport eller studieliv i USA, er man velkommen til at følge bloggen og komme med kommentarer.