NY, The big Apple found, devoured and enjoyed

Efter vores hæsblæsende 200 dollars gamblingtur til Atlantic City var det blevet tid til turens endestation for Pernille, men ikke et dårligt et af slagsen nemlig New York City. Line var kommet dagen før og havde fået en lejlighed, hvor vi boede i NY.

Da vi kom tog vi en taxa til Lines lejlighed med en russer som chauffør. Russere hader åbenbart muslimer og vi fik en god lektion om hvor ærgerligt det var at muslimerne havde overtaget vikingernes land og at han håbede vi snart ville tage landet tilbage. Da man ikke lige ved hvad man skal sige til sådan noget, blev det mest til nik og ahhh (man ved sgu aldrig om der ligger en kalashnikov i handskerummet).

Vi NY turen med at tage på Times Square som er ligeså farvestrålende som altid, tog Staten Islandsfærgen og så frihedsgudinen, drukket kaffe med udsigt the Brooklyn Bridge og besøgt Central park.

Atmosfæren i NY er fantastisk bortset fra den evindelige dytten (det er som om de ikke forstå at andre ikke kan komme frem i myldretrafikken) og Pernille fik vist brugt rub og stub der kunne bruges på shopping.

Der sker altid noget og specielt i metroen er der altid nogen der spiller saxofon, synger opera, breakdancer. Det vildeste vi oplevede var tre negere som kom ind i togvognen og breakede mens toget kørte. De stod på en hånd, lavede flik flak og den sidste sluttede af med at lave 4-5 hovedspring ned igennem den fyldte vogn(på minusplads).

I blame Line for efter en time i NY endte vi i MMs butikken som er tre etager

Times Square med et par søde piger i billedet

Shoppinggaden Broadway lavet om til et weekendmarked

og man skulle da skamme sig, hvis man ikke lige kunne nuppe en NY hotter

Det søde par med Brooklyn Bridge i baggrunden

Vi havde tid til at mødes med Anders(som jeg bor med), Henritte(hans kæreste), Line, Jonas(FN arbejder) og Pernille og Kristian på en lækker restaurant. Eneste minus var vi ventede tre timer på et bord(men så har man også prøvet det.......for sidste gang)

En glad kæreste på diner, hvor menuen stod på tre megapandekager

De store pandekager skulle selvfølgelig gåes af og Central park var jo oplagt med sine 3 km lange og 1 km brede areal og på en smuk solskinsdag kunne det ikke være bedre

Udsigt fra Lines lejlighed (All taxis baby)

En selvsikker shopper og en dumb ass lillesøster, der ikke vil tages billeder af

(Afstemning: hvem ser smartest ud?)

Vi havde det ligesom Obama for vi blev fulgt af en kanonbåd, da vi valgte at tage færgen(og vi havde slet ikke bedt om det)

Efter lang tids søgen fandt vi endelig THE BIG APPLE og jeg var ikke sen til at give min kærlighed for NY tilkende (det er en skam jeg ikke måtte få det med hjem pga. toldregler, så nu planlægger jeg en pære i Århus og håber på samme effekt)

Vundet og tabt guld, blandt det grå guld.... Atlantic City

Efter to et par meget regnfulde dage i Washington, som blev brugt på museumsbesøg og Pernilles shopping gik turen mod Atlantic City. Planen var at blive utrolig rig på utrolig kort tid. For at køre stilen havde vi indlogeret os på Hilton, medbragt jakkesæt og cocktailkjole for man ser da godt ud når man tager på kasino ik...Vi fik desværre ikke brugt vores flotte tøj for vi havde tydeligvis ikke fingeren på pulsen. Synet der mødte os i kasinoet var en flok pensionister med rolator, joggingtøj og det occasional iltapparat. Vi så dog ingen der krassede af mens vi var der, selvom det nok var det bet der havde de bedste odds for at gå hjem i byen.

Rige blev vi i løbet af fem minutter, da Kristian vandt 160 dollars på en enarmet og glæden var stor, for nu kunne det ikke gå galt. I hvert fald ikke indtil Pernille fandt de såkaldte 1 cents maskiner, hvor der kunne spilles 180 credits pr gang. Det betød at gevindsten hurtigt fik ben at gå på og med lidt spil på rouletten, hvor der selvfølgelig blev hevet lidt i land på sort 13(langt fra nok til at tjene på det) og lidt poker, var vi broke igen. Så vi måtte tage fra Atlantic City ligeså fattige som vi kom med et underskud på måske 20-40 dollars og en oplevelse rigere. Rigdommen må komme senere........

Udsigten fra vores værelse 300 kr pr nat

Ca. to minutter efter entreen så værelset sådan ud

Caesars Palace, der gerne tager imod folk hårdttjente penge

Alderen på kasinoerne er lidt over gennemsnittet for et dansk plejehjem

Den meget lækre broadwalk langs kasinoer og strand

Selvfølgelig behøvede man ikke bruge sin ben på broadwalken, da man kunne blive kørt rundt i små vogne fra kasino til kasino.

De unge på tur

Miami med sol, strand og store kasser

Endelig kom dagen hvor vi skulle flyve til Miami. Vi havde booket et hotel i første række helt nede ved stranden, så vi kunne hurtigt komme ned og få en dukkert. Vi havde høje forventninger og blev ikke skuffet i 4 dage der bød på mange forskellige oplevelser.

(Miami fra flyveren. vi boede bagerst i billedet helt ude til venstre)

(I miami har man en anden virkelighedsopfattelse end vi måske har i DK. I hvert fald synes Kristian godt om mannequinerne i butikkerne)

(Miami beach er en lækker stor falsk strand hvor hotellerne og restauranterne ligger lige bag den grønne park)

(vi var afsted midt i Kristians eksamensperiode og det er hårdt arbejde at læse til Midterms)

(Vi fandt en meget autentisk diner i Miami. En gammel togvogn i sølv, med rødt læderbetræk og vi fik selvfølgelig hjemmelavet icetea og warm apple pie..sweet)

I 1910'erne startede en ny kunstform i Miami som dengang hed Art modern. Stilen er kendetegnet ved de lige linier, cirkel og firkantede former samt pastelfarverne. Nu hedder stillen Art Deco og mange bygninger bygger stadig i dette design

Hotel Avelon i Art Deco

(Hotel Johnny Rockets med de blå cirkler. Til dem som er fan af Scarface kan jeg oplyse at smøgen bag palmen fører op til det hotelværelse, hvor Scarface ven bliver savet over med en motorsav ja tak)

(I det kulturelle USA er intet helligt og selvfølgelig heller ikke Art Deco. Det bedste man kunne gøre var da at lave en burger king i designet. Dog skal det siges at de er de eneste og kun fik lov til det da Burger Kings hovedkvarter ligger i Miami)

For at bryde strandliggningen valgte vi at tage på tur til Everglades, som er sumpen Miami er bygget på. Der kørte vi i sumpmobil og så på alligatorer. En meget fed oplevelse og der kan fortælles at Everglades ender i florida Bay hvor det leverer føde til meget af havlivet syd for florida.

(Kristian på sumpmobil, bemærk propelen bagerst i billedet)

(En dorsk lille alligator på vejen)

(En alligator til. Alligatorer har en hjerne på størrelse med en ært og bruger kun tid på at finde føde, så hvis den kigger på dig, er det frokost den ser på)

30 -1 års Fødselsdag, Obama tale i Rose Garden og turisttur i Robert Langdons fodspor

Efter Pernilles meget lange rejse, besluttede vi os for en stille og rolig sightseeing dag i DC. Vejret var fantastisk – men det var jo også min fødselsdag – og Washington viste sig virkelig fra sin smukke side.

Da vi stod op kunne vi se på tv at Obama var blevet nomineret til en Nobel pris og ville holde tale i DC. Og da præsidenten ikke er i byen så tit tænkte vi, at vi da lige skulle ud og se papegøjen. Så vi skyndte os ind til byen, fandt en kop kaffe og en sandwich som vi kunne tage med os, og så var vi klar til at høre tale.

Men selvom man har fødselsdag og er dansker – bliver man ikke sådan lige givet adgang til præsidentboligen. Der var en kæmpe kø med folk og skolebørn der skulle ind og høre Obamas tale, og når man gik ind skulle man krydses af på en seddel. Men da chancerne jo nok var rimelig ringe for at vi kunne komme ind, fortsatte vi lidt rundt om ”The White House” – og tænkte at vi da måtte kunne finde en mulig indgang.

Men her må vi erkende at DCs politistyrke virkelig kan passe på deres præsident. De havde formået at lukke ALLE indkørsler med alle mulige slags udrykningsfartøjer – så vi kunne desværre ikke komme tættere på end at vi lige kunne skimte huset. Så det blev ikke til nogen tale, men vi fandt en bænk hvor vi kunne nyde vores medbragte mad og kaffe og kigge på de politifolk der virkelig havde trukket nitten med at dække et kæmpe græsareal foran det hvide hus og sørge for at de dumme turister ikke gik for tæt på.

(En af indgangene til præsidentboligen)

Herefter gik turen videre rundt i DC. Vi har begge op til Pernilles besøg læst det nyeste skud på stammen om Robert Langdons spændende eventyr a.k.a. ”The Lost Symbol” af Dan Brown – efterfølgeren til Davinci Mysteriet og Engle og Dæmoner. Plottet foregår i DC så vi skulle selvfølgelig rundt og se alle de steder der er beskrevet i bogen. Desværre måtte vi tage turistruten og ikke de underjordiske gange som Robert Langdon måtte igennem, men det var sjovt at se de forskellige steder – og vi glæder os til filmen.

(Velkomst centret )

( Statuary Hall)

(Toppen af rotundaen)

(Pernille og Kristian)

To vabler på Pernilles lilletæer senere (til stor irritation for Kristian der havde sagt at hun skulle tage gode sko på) endte vi vores sightseeing. Herefter gik jagten ind på et par klipklapper til Pernille, som vi selvfølgelig først fandt sent om aftenen i den allersidste butik vi kom ind i. Men så var de små fusser også klar til kamp igen og jagten gik ind på en fødselsdagsmiddag og cocktails. Men nu er det jo sådan at man i USA ikke servere alkohol med mindre man kan bevise at man er over 21. For at sikre husfreden må vi hellere skrive at vi BEGGE havde glemt at medbringe Pernilles kørekort, så da vi endelig fandt et godt sted med live musik og mexicanske drinks ville bartenderen ikke servere drinks for Pernille – så det blev en fødselsdagsskål i Cola og Sangria indtil bartenderen bar over med os og prøvede at score sig en god gang drikkepenge og gav os en ekstra Sangria.

Alt i alt en rigtig dejlig førstedag på Pernilles besøg og startskuddet til vores videre færden i USA.

Fødselsdag, Fodbold og Midterms

Det har været en forholdsvis stille og rolig uge på George Mason. Torsdag var vi til fødselsdagsfest for vores resident advisor Lili, som fyldte 21 år og endelig måtte drikke alkohol legalt. Lørdag var det så min egen tur til at holde en lille for tidlig fødselsdagsfest, da jeg ikke er hjemme på min fødselsdag, da Pernille og mig skal ud og se USA.

Igår spillede vi vores tredje kamp for vores intramural hold og vi slog sikkert "Our girls still suck" med 1-0 og sikrede os en god seeding i slutspillet efter 2 sejre og et ufortjent nederlag.

Min egen karriere på klubholdet er lettere svævende. Jeg vil gerne spille men vil også gerne have tid til alt det der sker på campus(Uni´s rigtige fodboldhold, volley osv) og rejse, hvilket er svært at forene. Resultatet er at jeg har fået lov til at komme og gå som jeg har lyst til(en god deal), men at jeg har en del svære ved at komme på hold. det gør ikke så meget da jeg alligevel ikke kan spille mere end 3-4 kampe pga. studie og rejseri.

Jeg har også meget svært ved at tilpasse mig den Amerikanske måde at spille bold på. Der er næste ingen nærkontakt, man løber kun når man er i nærheden af bolden, dribler når man har bolden, ingen råber noget til hinanden og dommeren bliver tiltalt SIR (som om han er politibetjent) og generelt kan man ikke tackle uden at der bliver dømt frispark. Alt i alt er det herover en sport for whusses and jeg kan godt forstå at sporten ikke er specielt populær, når man samtidig kan se mere aktion, fart, styrke, tacklinger og gode spil i Amerikansk Football og ishockey.

Vi fik i fredags udleveret vores første opgave (Midterm) som skal afleveres tirsdag kl 19. Opgaven går mere eller mindre ud på at kopiere lærebogen, hvilket man selvfølgelig lærer noget af, men det er ikke fordi tænking på egen hånd bliver promoveret specielt meget. Generelt er niveau i denne klasse ret lavt og det virker som om de Amerikanske studerende ikke gider åbne bogen og læse.

Jeg ved ikke helt hvad man skal forvente i forhold til hvor meget der skal laves på opgaven, men hvis man kigger på Amerikanernes stil, behøver man vist ikke frygte noget hvis man fastholder sin standard fra DK.

Dette har været en lille status quo fra GMU, men jeg håber at min næste opdatering vil være mere spændende, da Pernille er kommet på besøg og vi skal ud og opleve en masse.