Der har været knald på den sidste uges tid, hvor vi har været til Volleykamp, Fratparty , D.C United kamp, GMU fodboldkamp, forsøgt at komme på GMUs klubhold i fodbold og bokset med det amerikanske bureaukrati.
VOLLEY
Vi starter turen hos Volley. Det er fantastisk at opleve hvordan selv de mindre populære sportsgrene tiltrækker tilskuere. Et middelmådigt kvindehold i volley havde 300-400 tilskuere hvilket sikkert ville gøre mange danske 2.div i fodbold misundelige mens de fleste volleyspillere i Danmark ville give deres højre arm for faciliteterne(Hvilket selvfølgelig ville hæmme kvaliteten af volleyen).
GMU - Minnesota
(At man vælger at rejse helt fra Minnesota for at spille volley kan man jo kun ryste smilende på hovedet af)

Om de gratis T-Shirts man fik til kampe havde betydning for tilskuerantallet vides ikke(dog grunden til vi fik ideen til at dukke op)
FRATPARTY
Vi fik muligheden for i bedste amerikanske stil at tage med til Fratparty med Stifler og vennerne. Langt ude i skoven i et stort frathouse med gratis fadølsanlæg, drinks og masser af stive freshmens fik vi et autentisk billede af hvordan man fester herover. Det var da også meget fint, men det er kun et spørgsmål om tid før vi for alvor vælter Fairfax, Denmark style

Mads, Lili (invitatøren) og Anders

De lækre røde kopper kendt fra American Pie var selvfølgelig obligatoriske(uden ekstra guf)


Drinks var indenfor håndrækning ligegyldigt hvor i huset man befandt sig
SOCCER TRY-OUTS
På GMU er der er klubfodboldhold og vi skulle selvfølgelig ned og vise vores store talenter til Try-Outs. Der er mange gode tekniske spillere men de forstår IKKE fodbold. Det er som om gglerne ikke rigtigt er kommet ud af miniputstadiet for de fleste gange en spiller får bolden dribler han ned af banen intil han løber ind i 4-5 modstandere. (Da jeg ikke selv har driblet en modspiller siden jeg var miniput, kan det være at der er mulighed for det nu)
De fleste spillere løber kun når de får bolden (de er SÅ fucking dovne) og man får selv lyst til at løbe over og losse nogle af dem i Ryyyf. Om jeg kommer på hold ved jeg ikke, men hvis man får en mail her i weekenden skal man ikke komme i næste uge(Så jeg tjekker ikke mails før på fredag ;-)

Kæresteparret (Jeg ved ikke hvilket hold de går efter)

Anders, Sebastian(vores tyske ven) og Ann (hans kæreste)
D.C Snork
I håb om at niveauet fra Galaxykampen var et enestående tilfælde tog vi turen til D.C for at se pokalfinalen mod Seattle(mere om niveauet senere). Vi var selvfølgelig nødt til at overholde traditionerne og tage til Tailgating igen.
Til tailgating mødte vi Per fra DK som solgte armbånd for et mad-til-mindrebemidlede program og det blev til et par armbånd og nogle gode historier.
Som den tidligere kamp var stemningen fra start helt på toppen og vi havde høje forventninger til kampen.
Som en kanon får gråspurve til at forsvinde, forsvandt håbet om en god fodboldkamp. Efter 10 min stod det klart at man simplethen er nødt til at drikke sig i hegnet og håbe på man ikke husker noget dagen efter om fodboldkampen. Jeg tror seriøst at DGL 2000(Mit kommende serie 1 hold) kunne tæve D.C og Seattle selvom de måtte stille med 22 mand på en gang. Vejret herover er SWEET med 25 grader høj solskin og her er vi foran vores starbucks, som vi nærmest bo i, kl 18.
Som afslutning på denne længere update vil jeg lige fortælle om vores besøg til forsikringsafdelingen herover. Det er åbenbart obligatorisk at købe universitets forsikring, men pga. vores mindre kaotiske start har vi alle købt en Gouda studieforsikring.
På kontoret kunne damen så fortælle os at der ikke var nogle steder i USA, som ville godkende vores forsikring, så vi skulle selvfølgelig købe universitets utroligt billige og utroligt dårligt dækkende forsikring (kun 1200 dollars for et år, selvom vi kun skulle være her 4 måneder) og at vi på ingen måde kunne komme udenom.
Den forklaring havde vi forholdsvist svært ved at købe og 6 utroligt diskussionsvillige og flyveskalleopvarmende danske drenge fik heldigvis hendes overordnede på bedre tanker. Deres kontor står der stadig intakt og vi er blevet fri for at betale.
Til jer som er nået helt herned siger jeg tak. Den næste uge står på tur til Six Flags (forlystelsespark), forhåbentlig flere soccer try-outs og en weekendtur til West Virginia til College Football med 70.000 tilskuere og lidt info omkring vores undervisning.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar